Botox behandling

Botulinum Neurotoksin A
Botox® - Bocouture®

Hvordan virker Botox?
Det forhindrer frigivelse af signalstoffer mellem nerve og muskel. Derfor slapper de mimiske ansigtsmuskler af. På den måde bliver den overliggende hud glat og fri for de rynker, som mimikken ellers skaber.
Stoffet er oprenset fra bakterier, og har igennem næsten 30  år været benyttet til  kosmetisk behandling af dynamiske rynker i ansigtet.
Hvad betyder dynamiske? Jamen det er de rynker, som kun er tilstede når vi bruger mimikken. Det modsatte er de statiske rynker, som desværre har det med at sætte sig mere mere fast med årene. Her virker Botox ikke særlig godt; men så har vi heldigvis fillers.

Er der forskellige slags Botulinum?®
På det danske marked har vi 3 forskellige præparater at vælge mellem.
• Botox® fra ALLERGAN
• Bocouture® fra MERZ
• Azzalure® fra GALDERMA

Ligheder: De virker fuldstændig ens, og der er ingen nævneværdige prisforskelle. De indeholder alle præcis det samme Neurotoksin A, som er den aktive substans. Gennem årene har jeg arbejdet med alle 3 præparater.

Forskelle:
• Bocouture® fra MERZ er mere miljøvenligt end de 2 øvrige, fordi det kan opbevares og transporteres ved stuetemperatur. De 2 andre skal derimod transporteres på tøris og opbevares i køleskab, hvilket gør logistikken besværlig og kostbar.
• Bocouture® fra MERZ er mindre immunogent end de 2 øvrige. En del patienter oplever, efter at deres regelmæssige behandlinger ellers i flere år har fungeret godt, at virkningen så pludselig forsvinder eller mindskes væsentligt. Det kan skyldes at Botulinum toksinet er begyndt at udløse dannelse af neutraliserende antistoffer, som om det var en vaccine. Der er efterhånden mange undersøgelser der tyder på, at denne meget uheldige situation langt oftere er forbundet med brug af Botox ® eller Azzalure® end med Bocouture®. Iblandt neurologiske patienter der typisk har været behandlet med Botulinum i årevis og med lidt større doser, er hyppigheden af dannelse af neutraliserende antistoffer så høj som 10 – 15 %.

Derfor har jeg i de senere år valgt at bruge Bocouture®.

Er der noget man ikke må efter Botox-behandlingen?
Jeg  lægger Botox meget præcist i nogle bestemte muskler. Derfor må du ikke gnubbe og gnide i området de første 4 timer; fordi så risikerer du, at det flytter sig. Hvis det sker, så risikerer man, at muskelafslapningen spreder sig til andre muskler, og det var bestemt ikke meningen. Hvis det f.eks utilsigtet spreder sig til pandemusklen, så risikerer man at få tunge bryn. Efter 4 timer må du gøre lige hvad du vil.

Hvornår kan jeg se virkningen?
Det varer  2-5 dage inden Botox begynder at virke, og 10 -12 dage inden du har den fulde virkning. I de unge år har huden bevaret sin fulde, sunde elasticitet, og derfor er blot en let muskelafslapning nok til, at du får en fantastisk god virkning på dine mimiske rynker. Faktisk bliver du sandsynligvis meget glad for virkningen.

Jeg havde regnet med at det virkede bedre!
Det er individuelt hvornår Botox ikke længere er tilstrækkeligt til at gøre dig tilfreds ; men omkring de 50+ bliver det mere og mere almindeligt, at hudens elasticitet er mindsket så meget, at rynkerne har “bidt sig fast” og ikke svinder helt, selv når musklerne slapper fuldstændig af under din skønhedssøvn.

Hvad kan man så gøre?
Her er der mulighed for at kombinere med en Fillerbehandling. Heldigvis er det min mangeårige erfaring, at blot en enkelt Fillerbehandling f. eks. til en dyb rynke mellem øjenbrynene kan holde i mange år, hvis man  følger op med nogenlunde regelmæssige Botoxbehandlinger.

Hvor længe holder Botox?
Det er meget individuelt, men hos de fleste holder virkningen sig i 3 til 6 måneder. Virkningen forsvinder ikke fra den ene dag til den anden, og det er meget forskelligt, hvornår den enkelte oplever, at nu er det tid til en ny behandling. Hvis du er typen, der har været så glad for at se den glatte pande i spejlet, og reagerer nærmest med panik, så snart du igen opdager en lille begyndende rynke i panden, ja så skal du nok regne med behandling hver 3.-4. måned. Rigtig mange kan sagtens nøjes med en behandling hvert halve år eller sjældnere.

Hvad nu hvis det ikke virker?
Hvis man læser de videnskabelige artikler, så lærer man, at virkningen bliver ved med at være den samme ved hver ny behandling. Men i virkelighedens verden er det snarere erfaringen, at behovet mindskes med tiden. Omvendt, så er der desværre en lille procentdel, der oplever, at Botox enten ikke virker ret godt på dem, eller – langt hyppigere og endnu mere frustrerende – at det ikke virker nær så godt, som det gjorde i starten. Det var det fænomen, som jeg nævnte under ovenstående punkt om forskellige typer af Botox. Det mener man i de fleste tilfælde skyldes, at man har dannet neutraliserende antistoffer mod Neurotoksinet. Hvorvidt det er tilfældet, kan man dog ikke få verificeret hos den enkelte. Antistof påvisning i en blodprøve er nemlig ikke en rutinemæssigt tilgængelig undersøgelse.

Kommer jeg til at se unaturlig ud?
Nej bare rolig. Når du har den fulde virkning efter 10 – 12 dage, så siger din kæreste/søster/kusine/arbejds kollega: “Nej, hvor ser du frisk ud.” Så skal du bare smile og tænke: “Han/hun skulle bare vide ;-)” Selve behandlingen kan du få i en frokost pause. Der er ingen, der kan se noget på dig, når du kommer tilbage på arbejde.

Hvad koster det?

BOTOXBEHANDLING
1 område kr. 1.500,-
2 områderkr. 2.000,-
3 områderkr. 2.500,-
(V-shape) Kæben – masseter musklenkr. 2.500,-
Små ekstra områder” med en asterisk *kr. 625,-
Områder: i): “vredesrynker”  mellem øjenbryn; ii): de vandrette rynker i panden; iii): “kragetæer” / smilerynker; iv): “brynløft” (inkluderet ved behandling af vandrette rynker i panden – ellers ekstra)
Små ekstra områder – pr. område:kr. 625,-
Touch Up: U/B
U/B tilbydes Touch Up udelukkende mellem 2 og 4 uger efter behandlingen. Efter 4 uger er der pr. definition tale om en fornyet behandling. Hos de meget få, hvor Botox virkningen begynder at aftage ekstremt tidligt, kan prisen for en fornyet behandling forhandles.
– vi plejer at kunne finde ud af en kulance rabat.

Hvilke områder kan man bruge Botox til?

    • Panderynker
    • Bekymringsrynken mellem brynene
    • Smilerynker ved øjnene
    • Brynløft
    • Bunny lines (næserynker)
    • Tandkødssmil (næserynker)
    • Rygerrynker
    • Hage
    • Nedadgående mundvige
    • Kæben (Massetermusklen) – Giver det runde ansigt et mere ovalt look
    • Lipflip

Hvis du er under 18, gravid eller hvis du ammer, må jeg ikke behandle dig.

Gratis forundersøgelse – 48 timers betænkningstid
Inden en Botox-behandling vil vi altid grundigt gennemgå dine muligheder og ønsker ved en gratis konsultation. Du skal efter lovgivningen have både en skriftlig og mundtlig vejledning, og herefter skal du have 48 timers betænkningstid, og  det område, som skal behandles, skal fotograferes før behandlingen påbegyndes.

Gratis Touch-Up efter 2 uger
Hellere for lidt end for meget – det sikrer nemlig, at du ikke får en større virkning, end du havde forventet. Til gengæld får du en gratis touch-up behandling, hvis der er behov for det. Det skal gøres efter mindst 2 og højst 4 uger.

Behandlingen foregår i min klinik:  Havneplads 3 | 8500 Grenaa

Du kan hente min skriftlige patientvejledning til Botoxbehandling her: