Hvem er jeg?

filler-botox-dermapen-speciale-i-hudsygdomme-djursland-grenaa-ebeltoft

Kosmetisk Speciallægeklinik

v/ Peter Wendelboe
Speciallæge i hudsygdomme

Jeg er Speciallæge i hudsygdomme og har i en årrække drevet Speciallægepraksis i Grenaa. Den videreføres nu af friske kræfter. Min klinik på Havneplads i Grenaa er indrettet i min private bolig, og jeg helliger mig udelukkende kosmetiske behandlinger.

God Pris
Jeg arbejder alene, og har ingen personale- eller lokaleomkostninger. Det betyder at jeg kan give dig en god pris. Mange steder er det vist sådan i de kosmetiske speciallægeklinikker, at hvis speciallægen ikke kan uddelegere behandlingen til sin sygeplejerske, så bliver prisen ofte derefter. IKKE HOS MIG!

Fleksible åbningstider
Skæve tidspunkter er ikke noget problem. Hvis børnepasning eller arbejdstider gør det svært for dig at komme indenfor ”normal” åbningstid, så må du for min skyld gerne komme om aftenen eller i weekenden.

God Tid
Afslappet med fokus på rigtig god tid til dig Jeg kigger ikke på uret, og der er tid til at vi kan få en god snak.

Tidsbestilling: Det er let at komme i kontakt med mig
Det nemmeste er at sende en SMS til min kliniktelefon: 20 93 00 31. Jeg har normalt altid telefonen i nærheden, og er kendt for at reagere hurtigt. Men jeg har sjældent mulighed for at tage telefonen. E-mail er også en effektiv metode (mail@aestetiker-grenaa.dk), og jeg læser løbende mine mails.

Jeg har dog ikke åben i Grenaa hver dag
Jeg er ofte i København, hvor jeg er tilknyttet Klinik Pretty Please som lægeansvarlig. Pretty Please | Kosmetisk Klinik Frederiksberg og København. Jeg underviser også jævnligt i København på Botox- eller Laserbehandlingskurser for sygeplejersker og læger. Men vi kan normalt altid finde ud af noget i Grenaa i løbet af højst en uges tid.

Grenaa er langt væk!
Er det nu også det? Mange af mine ”gamle” kunder fra Egå tiden, har valgt at tage turen til Grenaa, når det er tid til en ny behandling. Især hvis man kommer fra det nordøstlige Århus, så kan det være lige så nemt at køre de 45 minutter til Grenaa, som at bevæge sig ind i mylderet i Århus City. Du kan parkere lige udenfor mit hus, og du skal ikke tænke på at stille P-skiven. Hvis du ikke lige har bilen til rådighed, så har vi en velfungerende Letbane fra Århus, og jeg skal gerne hente dig ved Letbanestationen / Busterminalen, hvis vi aftaler det.

Behandlings-repertoiret
Botulinum (Bocouture®, Botox®) Hyaluronsyre filler (Belotero® serien), Radiesse®, Skinbooster (Profhilo®), Kemisk peeling (Milk Peel®, Crystal Peel®), Microneedling med Dermapen®.

Forundersøgelse
Hvis du ikke har fået behandling med Botox eller Filler hos mig tidligere, så er det et lovkrav, at vi skal starte med en forundersøgelse efterfulgt at 48 timers betænkningstid. Betyder det at jeg skal komme 2 gange? Ja, i princippet; men kun den 1. gang. Desuden er det for nylig indført, at Botox forundersøgelsen kan udføres pr. video, så her kan vi nøjes med 1 besøg til selve behandlingen. Det er også et lovkrav, at man får skriftlig information om behandlingen inden forundersøgelsen. Den sender jeg i et nemt læsbart online format direkte til din telefon, når vi aftaler tid.

Almindelige hudsygdomme
Jeg kan desværre ikke tilbyde undersøgelse eller behandling af almindelige hudsygdomme, hverken privat eller efter henvisning. Her må jeg foreslå dig at benytte en af mine mange dygtige kollegaer i Regionen. Det kræver sædvanligvis en henvisning fra din læge.

Peter Wendelboe